Hælbenssmerter - Sever's syndrom

Beskrivelse:

Smerter på siderne hælbensknoglen ses typisk hos 8-14 årige sportsaktive børn og unge. Hælens vækstzone ligger ved dette knogleområde og kan blive irriteret ved længere tids hård belastning af hælen. Noget af achillessenen hæfter netop på dette sted, og trækket fra achillessenen den ene vej kombineret med et modsatrettet træk fra svangsenen under foden kan være medvirkende til at belaste hælbensknoglen (ved det bløde vækstzone område) -  og kan i grelle tilfælde endda give mikrotraumer i knoglen.


Symptomer.

Smerter i hælbenet, typisk på siderne af hælen, men smerterne kan også være diffuse omkring hele hælen. Tryk på siderne af hælbenets bageste 1/3 vil udløse en distinkt, jagende smerte i knoglen. Der vil som regel ikke være smerte ved tryk under hælen (som man oplever ved hælspore og svangsenebetændelse).  Smerter ved løb og hop, især ved landing på hælen.

 

Årsager:

Belastningsrelateret. Opstår som følge af for stor belastning samt pludselig øgning af træningsmængde. Skaden ses overvejende hos meget sportsaktive børn – eksempelvis ”fodbolddrenge”, der benytter enhver tænkelig lejlighed til at spille fodbold! Den primære årsag til skaden altså en kombination af høj fysisk aktivitet med løb og vækstspurten i ungdomsårene. Forkortet achillessene og svangsene kan medvirke til at øge trækket på hælbenet.

 

Kan forveksles med:

  • Achillessenebetændelse
  • Slimsækbetændelse i hælen
  • Irritation af sener og seneskeder, der løber bag ved anklens knyster.
  • Svangsenebetændelse
  • Irritation af hælens fedtpude.
  • Træthedsbrud i hælben (calcaneus) og rulleben (talus).

 

Behandling:

  • Reducer eller hold helt pause fra aktiviteter, der belaster hælbenet.
  • Aflastning er helt central ved denne skade, for at irritationen i det sårbare vækstzone område får tid til at lægge sig.
  • Forsøg desuden at aflaste fra de forhold, der kan tænkes at øge trækket på hælbenet, eksempelvis:
  • Lette strækøvelser for achillessenen.
  • Hælløft med 5-10mm. korkkile (helst under begge fødder for at undgå uens benlængde).
  • Helfodsindlæg med svangløft og god støtte omkring hælpartiet, eller indlæg som specifikt aflaster hælbenet.
  • Tapening af hælen med en hælkop-tapening og eventuelt af achillessene og svangsene kan være relevant. Valg af tapeteknik bør naturligvis vurderes i hvert enkelt tilfælde.

 

Bemærkninger:

Fortsætter man med at belaste hælbenet trods smerter, kan tilstanden på sigt udvikle sig til træthedsbrud.

Får man taget røntgenbillede de første uger efter skaden er opstået, er det ikke sikkert, at alle skader i knoglen kan opdages. Skulle der være tale om træthedsbrud, vil knoglenedbrydning kun kunne ses flere uger efter ved den ekstra knogledannelse, som dannes under opheling af knoglen.

 

Øvelser:

Primære fokus er aflastning af hælen, så vær varsom med øvelser specifikt for hælen – kontakt en fysioterapeut. Er der biomekaniske forhold, der afviger markant fra neutral biomekanik, kan stabiliserende og styrkende øvelser være relevante som indirekte behandlingstiltag.