fortsæt til indholdet

Achillessenebetændelse

     Achillessene

Beskrivelse:

Achillessenen udgør den senede del af de to store overfladiske lægmuskler, og tilhæfter sig vifteformet ud på hælbensknoglens bagside. Det er kroppens stærkeste sene, men trods senens høje trækstyrke hører achillessenebetændelse til en af de hyppigste løbeskader. Akut overrivning af senen er yderst sjældent hos løbere. Derimod ser man meget ofte langsom stigende overbelastning af achillessenens midterste del. Desværre, for achillessenebetændelse kan være meget, meget svær at komme af med. Skaden skal tages i opløbet, så tøv ikke med at opsøge behandler (som bør være fysioterapeut eller læge), selvom du er i tvivl.

Achillessenebetændelse hører til blandt ”top 5” løbeskader, og er en af de få skader, der kan sætte løbere ud af spillet i rigtig lang tid (beklager de voldsomme ord, men det er desværre den virkelighed, jeg møder i klinikken!).

 Kasse Link Til Behandling Groen2

Symptomer:

Første tegn på overbelastningsskade er stivhed og lette smerter fra senen, når man står ud af sengen om morgenen. Efter 10-20 skridt eller let strækøvelse for læggen forsvinder generne. I takt med at skaden udvikler sig, vil smerterne fra senen øges. Smerterne optræder nu også i starten af løbeturen, men forsvinder efter et til to minutters løb, for at komme igen nogle timer efter løb samt dagen efter. Ved forværring af skaden kan man også have smerter ved trappegang, cykling og længere gåture.

Smerterne optræder for det meste på achillessenens midterste del, og tryk på siderne af senen er smertefuld. Smerterne kan også være lokaliseret til området på bagsiden af hælen. Skade på selve senetilhæftningen til hælbenet (entesopati) er mere sårbar overfor de specifikke styrkende genoptræningsøvelser, der er det primære behandlingstiltag. Smerter fra hælområdet kan også skyldes en irriteret slimsæk. Behandling af slimsæk og seneirritation er forskellig, men skaden er stort set umuligt at uddifferentiere uden en ultralydsscanning.

 

Årsager:

Som ved de fleste løbeskader er belastningsmængden det, der giver skaden. En gennemgang af de sidste to-tre måneders løbetræning forud for skaden vil som regel afdække den primære årsag til skaden. Pludselig øgning af løbemængde, ændring af træningsformer til mere intensiv træning (eksempelvis intervaltræning), løbespring og sprint opad stejle bakker være både være den direkte årsag, men også den udløsende begivenhed for en allerede skjult opbygget skade.

Nedsat bevægelighed i ankelleddet på grund af forkortet achillessene, evt. i kombination med meget stram svangsene og hulfod, kan medføre en ekstra træk-belastning på achillessenen. Senen kan også irriteres kraftigt ved pludselig ændring af løbestil og løbesko til forfodsløb i natural running sko uden hælforhøjning af mellemsålen. Af andre biomekaniske forhold kan overpronation tænkes at lægge ekstra træk på indersiden af senen. Hvilke forhold der kan medføre overpronation, kan du læse mere om her.

 

Kan forveksles med:

  • Slimsæk irritation bag achillessenen (bursa retrocalcaneare)
  • Træthedsbrud i hælbensknoglen (ses dog sjældent ved achillessene symptomer)
  • Smerter fra hælens fedtpude 
  • Tarsaltunnel syndrom

 

Behandling:

  • Reduktion eller afholdelse fra symptom givende aktiviteter er første tiltag. Omfanget af reduktion afhængig af skadegraden.
  • Ved lettere achillessenebetændelse kan du godt fortsætte med reduceret løbemængde. Da achillessenen især stresses, når du sætter af, er det vigtigt, at dit løbetempo ikke er for højt. Det er derfor ikke nok at skære ned på km. antallet, men tempoet skal også være roligt. Så er tå-afsættet ikke så kraftigt. Undgå intervaltræning og løb i stærkt kuperet terræn.
  • Udtalt overpronation lægger ekstra belastning på den inderste del af achillessenen samt de senestrøg, der hæfter nede på indersiden af hælen. Specialindlæg med korrektion for overpronation vil være relevant.
  • Aflastende tapening for achillessenen ved belastende aktiviteter.
  • Styrkeøvelser for achillessenen er det vigtigste behandlingstiltag. Senevævets styrke skal øges, men det skal gøres gradvist over en længere periode. Den overbelastede sene er sårbar og belastningen skal derfor reguleres i forhold til den aktuelle skadegrad. Tag derfor fastlagte genoptræningstræningsregimer med et vist forbehold (det gælder også her). Det er ikke sikkert, at netop din achillessene kan tolerere den angivne belastningsgrad og dosering. Det tager tid for senevæv at bygge sig stærkere og har du en skade, hvor det gør ondt under og efter løb, kan du forvente en genoptræningsperiode på minimum 3-4 måneder.

 

Genoptræningsprogram: 

  • Udfør øvelserne tre gange ugentlig.
  • Start med to øvelser de første uger, derefter tre øvelser hver gang du træner.
  • Allerede fra starten af genoptræningsforløbet udføres øvelserne med relativ tung belastning. Vær derfor opmærksom på, om du begynder at få let forværring af symptomerne især efter træningen. Oplever du forværring, reducerer du i antal repetitioner for hvert sæt (men med samme belastningsgrad) samt i antal sæt.
  • Antal gentagelser er angivet som repetitioner af maksimum, eks. 15 rep./max.. Det vil det sige, at belastningen skal være så høj, at det er vanskeligt at lave flere gentagelser end angivet.
  • Selvom nogle genoptræningsregimer foreslår at begynde ved så høj belastningsgrad, vil jeg dog anbefale at starte med noget lavere belastning. Udfør eksempelvis 15 repetitioner ved en belastning, hvor du maksimalt vil kunne udføre 20-22 gentagelser. Det angives som; 15 rep. af 20 rep. max. (20RM)
  • Det giver dig en margin op til maksimal belastning, hvilket kan være en god sikkerhed mod overbelastning og tilbagefald af achillessenen. Gradvist arbejder du op i belastning og ned i antal repetitioner.
  • Enkelte øvelser kræver vægttræningsudstyr. Øvelserne kan dog også udføres derhjemme uden brug at vægtstænger og maskiner. Fyld en stor rygsæk med tunge genstande og hav den på, når du udfører øvelserne.

 

Uge

Træning/ugl

Øvelse

 1

 2

 2 øvelser, 2 sæt pr. øvelse,  12-15 rep. af 20 RM

 2

 3

 2 øvelser, 2 sæt pr. øvelse,  12-15 rep. af 20 RM

 3-4

 3

 2-3 øvelser, 2 sæt pr. øvelse ved 15 RM (evt. ved 18 RM)

 5-6

 3

 3 øvelser, 3 sæt pr. øvelse ved 15 RM

 7-8

 3

 3 øvelser, 3 sæt pr. øvelse ved 12 RM

 9-10

 3

 3 øvelser, 3 sæt pr. øvelse ved 10 RM

 11-12

 3

 3 øvelser, 3 sæt pr. øvelse ved 8-10 RM

 

Øvelse 1

Øvelse 2

Øvelse 3

 

Medicinsk behandling:

Der desværre ingen hurtige genveje til hurtigere styrkelse af senevævet. Men hvis aflastning og genoptræningsprogram over måneder ikke viser bedring, kan det være relevant at overveje medicinsk behandling. På det tidspunkt i skadeforløbet vil det typisk være som steroid injektion (binyrebark indsprøjtning). Andre former for medicinsk behandling anvendes også, men det primære tiltag vil være steroid injektion. Den bør kun gives på baggrund af en ultralydsscanning, som kan afdække, om der er væskeophobning og høj blodkaraktivitet i selve senen, hvilket er en forudsætning for steroid injektion. Det skal understreges, at man først forsøger konservativ behandling (aflastning og genoptræning, ikke medicinsk behandling) og at der i en længere periode har været høj blodkar-aktivitet i selve senen, før steroid injektion. Vær opmærksom på, at steroid injektion kan kun gives få gange, da man ellers kan risikere at reducere senens styrke.