fortsæt til indholdet

Diffuse knæskalsmerter

Beskrivelse: 

Knæskallen samler kraften fra de fire store muskler på lårets forside. Knæskallens funktion er at beskytte senerne mod friktionen ved lårbensknoglen samt er med til at styre sporingen af trækretningen omkring knæleddet. Derfor ligger knæskallen indlejret i en dyb føringsfure, og et tykt brusklag på bagsiden af knæskallen og på lårbenet gør leddet i stand til at klare de store kompressionskræfter. Ved dybe knæbøjninger, f.eks. i forbindelse med kraftfulde spring og landinger, kan kompressionskræfterne komme op på 20 gange kropsvægten.

Knæskallen holdes desuden på plads af senevæv (ledkapslen), der mange steder er forstærket med ledbånd. Andre bindevævsstrukturer er med til at guide knæskallens sporing og registrere bevægelser og stillinger i knæet. Omkring knæskallen ligger også en omslagsfold, der afgrænser ledvæsken i knæet.

Er belastningen omkring knæskallen overdreven, vil dette give symptomer. Uhensigtsmæssig sporing af knæskallen i lårbenets føringsfure kan også irritere omkringliggende strukturer og øge kompressionskraften på brusken betragteligt. 

 

Symptomer:

  • I modsætning til springerknæ er de forreste knæskalsmerter kendetegnet ved at være diffuse og have tendens til at flytte sig noget rundt i den forreste knæregion.
  • Mange løbere tror, at det er dem, der er dårlige til at beskrive deres symptomer, men netop dette symptombillede er meget karakteristisk for denne skade.
  • De første tegn på skaden kommer under løbetræning, som regel under sidste del af løbeturen. Fortsætter man trods ømheden med at løbe, vil symptomerne tiltage, for til sidst at være direkte smertefulde. Slår man over i gang vil symptomerne aftage, men typisk vende tilbage, hvis man forsøger at løbe igen.
  • Ømheden/smerterne vil være stikkende eller jagende, diffust rundt om knæskallen.

 

Årsag:

  • Selve belastningsgraden af knæet er den primære årsag til knæsmerterne.
  • Diffuse forreste knæsmerter er dog specielt kendetegnende ved, at mange forskellige faktorer (udover træningsmængden), kan være medvirkende til udvikling af skaden.
  • Da skaden opstår som følge af et tryk mellem to ledflader, og da knæskallens sporing har indflydelse på trykfordelingen af området, bør man se på de forhold, der påvirker sporingen. Bl.a. at:
    • Knæskallen skal have fri bevægelighed i føringsfuren.
    • For stramt sene-kapselvæv kan skabe ubalance i muskelstyrken på forsiden af låret.
    • Er ydersiden af lårmuskulaturen meget stærkere i forhold til indersiden, vil der være et for stort træk udad på knæskallen.
    • Står knæskallen vippet skævt vil der også komme et ujænt tryk på ledflader
    • Er vinklen i knæet meget stor (kalveknæ) kan det også disponere for et uens tryk.
    • Har man tendens til at overpronere (falde for meget indad på foden når man løber) vil det forplante sig op i knæet.

 

Kan forveksles med:

  • Springerknæ, øvre og nedre
  • Plica medialis
  • Menisk irritation
  • Fedtlegeme irritation
  • Bruskirritation bag knæskallen (chondromalacia patella)

 Kasse Link Til Behandling Groen2

Behandling:

  • Først og fremmest bør træningsmængden nedsættes. Hold en 3-4 dages pause og start så med at løbe ca. 50% af hvad du plejer. Træning må ikke medføre smerter.
  • Undgå bakket terræn, intervaltræning og skævt hældende cykelstier. Derfor løbeture i afslappende tempo og på jævnt, blødt og fladt terræn.
  • Belastning af knæet udover selve løbetræningen bør også reduceret. Megen trappegang, cykling eller andre knæbelastende aktiviteter kan være udslagsgivende, hvis du i forvejen belaster knæet med løb.
  • Se dine løbesko efter. Er de trådt skæve og er det den rigtige type sko du løber i.
  • Har du tendens til at springe et trin over når du går på trapper, bør du ændre dette til kun at tage eet trin ad gangen.
  •  Cykling skal modereres og foregå i et let gear.
  • Find alternative sportsaktiviteter, der ikke belaster knæet så voldsomt. Motionscykling i let gear og svømning er gode alternativer.
  • Når symptomerne er forsvundet, bør du gradvist øge træningsmængden. Går du med det samme tilbage til vanligt niveau, vender symptomerne sandsynligvis tilbage.
  • Knæstabiliserende øvelser, der både sikrer gode biomekaniske forhold samt styrker de lårmuskler, der sikrer lige sporing af knæskallen.
  • Hofte- og fodstabiliserende øvelser er også meget vigtige at have med i genoptræningsprogrammet, da de har stor betydning for stabiliteten i knæet.
  • Tapening af knæet med fokus på korrektion af knæsporing.
  • Da mange faktorer kan have indflydelse på udviklingen af skaden og svære at prioritere imellem, kan det være en god ide ved netop denne skade, at søge vejledning hos en fysioterapeut.