fortsæt til indholdet

Løberknæ

Beskrivelse:

På ydersiden af låret løber et bredt og kraftigt senebånd. Senen har en meget vigtig stabiliserende funktion af benets yderside ved løb. Det er derfor typisk meget stramt. Senebåndet dannes oppe ved hoften af senevæv fra baldemusklerne og løber langs ydersiden af låret, ned forbi knæet, hvorefter det hæfter på underbenet.

Ved knæet kommer senen i berøring med det nederste af lårbensknoglen, som her har et stort fremspring. Når vi bevæger knæet fra strakt stilling og ind i en moderat bøjning (flektion), vil senen nu gnide hen over dette knoglefremspring. Den konstante friktion forstærkes desuden ved at senen ligefrem kan smutte henover knoglen, når knæet bøjes mere end 30gr. Det sker ved løb, men ikke ved almindelig gang. Et løberknæ kan derfor godt være symptomfrit ved gang, men smertefuldt ved løb og trappegang.

 Løberknæ - Anatomi Billede

Symptomer:

  • Løberknæ er karakteriseret ved smerter/ømhed på ydersiden af knæet, mange gange også strålende op langs ydersiden af låret.
  • I starten først smerter efter nogen tids løb. Symptomer forsvinder igen, når man holder op med at løbe.
  • Senen er trykøm og vil i mange tilfælde føles mere opspændt end på modsatte ben.
  • Får irritationstilstanden lov til at udvikle sig, vil smerterne optræde tidligere og tidligere under løbeturen og til sidst være mere eller mindre konstant under løb. I et sådant fremtædent stadie vil man i dagligdagen også være generet af skaden.
  • Med undtagelse af de lettere skadetilstande vil man kunne fremprovokere symptomerne ved at stå og skiftevis bøje og strække knæet i nogle minutter.

 

Årsager:

  • Smerterne ved løberknæ er direkte relateret til den konstante senefriktion mod lårbenet på ydersiden af knæet.
  • Stramt senevæv eller stram og opspændt lårmuskel på ydersiden af låret kan øge stramheden af senen.
  • Adskillige biomekaniske forhold kan øge friktionsgraden mod knoglen, f.eks. nedsat hoftestabilitet og –styrke, øget indad- og udadvinkling af knæet eller markant overpronation.

 

Kan forveksles med:

  • Irritation af yderside menisk
  • Hasemuskel overbelastning
  • Popliteus muskel (dyb knæmuskel)
  • Fedtlegeme irritation
  • Diffuse forrreste knæsmerter

 

Behandling:

  • Da skaden opstår pga. den gentagne friktion, vil årsagen til denne tilstand stort set altid kunne relateres til træningsmængden. Stor træningsmængde med den ensartede friktion er særdeles disponerende, hvorfor det primære behandlingstiltag er at nedsættelse alle de forhold, der giver friktionsgener, dvs.:
  • Reduktion af træningsmængde. Primært fokus på reduktion af løbemængde, sekundært på løbetempo.Undgå at løbe i forceret langsomt tempo.
  • Begræns/undgå løb i bakket terræn og på skrånende underlag (f.eks. strandbred eller cykelsti).
  • Vinklen i knæene kan også disponere til denne skade, hvorfor bådehjulbenede og kalveknæede løbere udgør en risikogruppe. Begge løbertyper vil på forskellig måde sætte stræk på senen og dermed øge friktionen.
  • Slidte og udtrådte sko bør derfor udskiftes, da de kan være medvirkende til øget vinkling i knæ og dermed friktion af senen.
  • Vurder, om løbeskoene giver korrekt støtte, så fejlstilling reduceres.
  • Stramt senevæv bør udspændes med strækøvelser. Vær obs på, at det kan være svært at udspænde netop det irriterede sene område, hvorfor det anbefales at udspænde og smidiggøre løberknæet under fysioterapeutisk vejledning.
  • Tapening kan benyttes med henblik på at udspænde muskelhinder og nedsætte muskelspændingen ved lårets yderside, eller stimulere til biomekaniske forhold, der skal nedsætte senefriktionen.
  • Nedkøl området umiddelbart efter hver træningstur med en ispose (med et stykke stof om) i 15-20 min.

  

 Kasse Link Til Behandling Groen2