fortsæt til indholdet

Skinnebensbetændelse

En af de typiske skader hos løbere er skinnebensbetændelse. Skader i underbenet minder meget om overbelastningsskader andre steder i benet - både i måden de opstår på og i symptomerne. Skinnebensbetændelse kan som andre løbeskader oftest relateres til de utallige stød op gennem kroppen, hver gang du lander med foden under dit løb.

 Kasse Link Til Behandling Groen2

Efter hård, intensiv træning eller uvant træning vil de belastede muskler og sener være en lille smule nedbrudt. Det genopbygger kroppen selv i dagene efter træning. Dine muskelfibre skal opbygges efter de er nedbrudt undervejs i din træning. Dine tømte sukkerdepoter i musklerne skal også genetableres, hvilket i øvrigt er derfor, at du skal drikke og spise kort tid efter hård træning.

Mange skader - også skinnebensbetændelse - kan forebygges, hvis du sørger for at restituere grundigt og er tålmodig med din træning. Det er vigtigt, at du ikke går for hurtigt frem for at forcere resultaterne, da det er en af de primære årsager til skinnebensbetændelse.

Underbenet, eller skinnebenet om man vil, er sæde for mange løbeskader. Det kan være lige fra muskelforstrækninger til mere alvorlige skader som eksempelvis træthedsbrud og afklemningssyndrom (compartment syndrom). Specielt to overbelastningsskader er meget hyppige. Skaderne går under fællesbetegnelsen skinnebensbetændelse. For overskuelighedens skyld bliver de delt op i forreste og bageste skinnebensbetændelse.

    Skinnebensbetaendelse

Forreste skinnebensbetændelse

Musklen på forreste del af skinnebenet løfter foden op imod næsen, og er den muskel man bruger, når man prøver at gå på hælene. Ved løb og gang er musklens primære opgave at sænke forfoden blødt og kontrolleret ned i underlaget. Men allerede lige efter fodens afsæt er musklen meget aktiv, og bøjer foden opad, således, at man er i stand til at lande på hælen.

Ved hællanding skal musklen holde kraftigt igen, så forfoden ikke klasker ned i underlaget. Det er netop her, at musklen og dens tilhæftning på skinnebenet udsættes for stor belastning. Skaden kaldes ofte for en begynderskade, idet de fleste løbere - i større eller mindre omfang - bliver ømme forrest på skinnebenet, når de begynder at løbetræne.

Symptomer, forreste skinnebensbetændelse: Lokal ømhed eller smerte ned langs forkanten af skinnebenet er de typiske tegn på skinnebensbetændelse i forreste skinneben. Smerten er lokaliseret der, hvor musklen sidder fast i knoglen, i den såkaldte knogle-seneovergang. Smerterne er som oftest værst enten i starten af en løbetur, når man har siddet stille eller lige når man står ud af sengen om morgenen.

Årsager, forreste skinnebensbetændelse: Skaden opstår som følge af det gentagne muskeltræk ved musklens tilhæftning på knoglen ved hvert skridt. Det vil sige, at det er mængden og intensiteten (højere tempo øger kravet til musklen) af træning, der udløser skinnebensbetændelsen. Den umiddelbare behandling er at begrænse mængden af træning.

Behandling, forreste skinnebensbetændelse: Alternative træningsformer som svømning, cykling eller andre konditionskrævende aktiviteter som ikke har den stressende landingsfase, kan benyttes. Det kan også være en god ide at undersøge, om dine løbesko stadig har den nødvendige støddæmpning, eller om det er på tide at skifte sko. I de fleste tilfælde kan man selv behandle sig ud af skaden med lidt omtanke. Brug is til at nedkøle det skadede område med efter træning.

Begynd med styrketræning af musklen. På bare tæer kan du eksempelvis på hælene i korte sæt af 20-30 sek. (maks. et par gange om dagen) og brug elastikker som modstand, når du bøjer foden op mod tæerne. Er symptomerne ikke aftaget markant efter 14 dage, bør man søge professionel hjælp hos en fysioterapeut.

 

Bageste skinnebensbetændelse

På bagsiden af skinnebenet, tæt på den kant du kan følge fra bageste del af den inderste ankelknyst og opefter, findes en anden muskel, der,  lige som den forreste muskel, kan påføre muskeltilhæftningen i knoglehinden et stort stress i forbindelse med løb. Musklen er med til at strække ankelleddet (strække vristen) og er aktiv, når man forsøger at løfte inderste fodrand opad (vrikke udad på foden).

Når hele foden rammer underlaget umiddelbart efter hællandingen, er den bageste muskel med til at holde igen, for at forhindre, at foden vrides unødigt indad. Det vil sige, at musklen er med til at styre pronationsbevægelsen (som er fodens vrik indad efter hællanding).

Symptomer, bageste skinnebensbetændelse: Løberen oplever smerte og ømhed langs inderkanten af skinnebenet – typisk omkring den nederste halvdel af skinnebensknoglen. Symptomerne er værst i starten af en løbetur eller om morgenen. Smerterne forsvinder som regel efter nogle kilometer, men vender tilbage, når træningen er forbi og kroppen igen er blevet kold.

Årsager, bageste skinnebensbetændelse: Årsagen til bageste skinnebensbetændelse findes ligesom ved forreste skinnebensbetændelse i træningsmængden og -intensiteten, men fodens opbygning spiller ved denne skade også en væsentlig rolle. Løbere med lav fodbue eller platfod er disponeret for at pådrage sig den type skinnebensbetændelse. Denne fodtype medfører ofte, at løberen vælter for meget indad på fødderne efter hællandingen - overpronation. Musklen forsøger at holde svangbuen oppe, men udsættes for et stort stress, når foden overpronerer.

Behandling, bageste skinnebensbetændelse: Som forebyggelse mod skaden er det væsentligt at styrketræne musklen, så den er i stand til at modstå den store belastning ved pronationsbevægelsen. Vælg løbesko, der er i stand til at støtte eller hjælpe foden til at undgå overpronation, og dermed det store træk eller stress i musklen. I nogle tilfælde bør du overveje at bruge indlæg, der er konstrueret til at støtte svangbuen, så den ikke kollapser unødigt meget i standfasen under løb. Hvis skaden er brudt ud, bør træningsmængden og især træningsintensiteten nedsættes. Løb så vidt muligt på blødt og jævnt underlag. Efter træning skal du køle skadesområdet ned i 15 - 20 minutter, for at begrænse den irritation, som vil opstå efter træning.