fortsæt til indholdet

Svangsenebetændelse

 

Foden består af ialt 26 mindre knogler, og er bueformet opbygget. Længdebuen, også kaldet fodsvangen eller fodbuen, har en fjedrende, eftergivelig virkning og er derved med til at absorbere det stød der opstår hver gang hælen rammer jorden.

For at fodbuen skal have optimale absorberingsforhold, må den til en vis grad kunne opretholde sin form under belastning.

Fodbuen bæres, udover de sener der forbinder de enkelte led, af små muskler under foden og et kraftigt senebånd, svangsenen som udspringer fra hælbenets underside og går frem til tæerne.

Svangsene 2

Ved hvert skridt hvor foden rammer jorden vil kroppens vægt presse fodens knogler fra hinanden og dermed udspænde senebåndet. Ved stor træningsmængde eller ved en for hurtig øgning i belastningsmængden, vil senevævet i nogle tilfælde blive udsat for større stress end det kan klare. Det vil medføre små overrivningsskader i svangsenen og symptomerne begynder at vise sig.

 

Symptomer:

Ømhed eller smerte lokalt afgrænset bagtil under foden, typisk ved den forreste del af hælen på den indvendige side. Smerterne viser sig når man træder ned på foden med hele kropsvægten - især om morgenen lige når man står ud af sengen eller efter at man har siddet ned i længere tid. I starten forsvinder symptomerne efter 5-10 min. almindelig gang, når vævet er blevet smidiggjort, og ved løb vil smerterne kun være tilstede de første minutter af løbeturen

Symptomerne er stort set de samme som ved hælspore, der er en lille knogleudvækst på undersiden af hælbenet. Man vil her være ekstra trykøm lige midt på hælpuden, hvor man også vil kunne mærke knoglefremspringet. Den er ikke så typisk blandt løbere som seneirritationen, hvorfor den ikke omtales her.

 Kasse Link Til Behandling Groen2

Årsager og behandling:

Den primære årsag til irritation i dette senevæv er den belastning som vævet udsættes for. Vær derfor altid opmærksom på øgning i træningsmængde og ændringer i træningsformen. Løb på hårdt underlag og intervaltræning (hvor løbetempoet er højt) er særlig belastende. Det første behandlingstiltag bør derfor altid være en reduktion i træningsmængden.

Søg gerne efter alternative træningsformer, der ikke belaster fodbuen. Svømning er et ideelt alternativ.

Løbere der overpronerer (foden falder indad i standfasen under løb) sætter senevævet mere på stræk og er dermed mere udsatte for denne skade. Der bør korrigeres for overpronationen, først med stabile løbesko (antipronationssko) og senere hen, hvis der ingen bedring er, med specialindlæg i svangen. Dette vil aflaste fodbuen og dermed senen. Løbesko der ikke er stabile i den bageste halvdel (ses typisk ved udtrådte sko) disponerer ligeledes til denne type skade.

Løbere med en meget høj og stiv fodbue vil typisk også have et meget stift senebånd. Også her kan svangindlæg aflaste foden.

Tapening for aflastning af svangsenen har typisk god effekt. Tapeningen bør i starten lægges af en fysioterapeut.

Efter træning kan området køles ned for at dæmpe den efterfølgende irritation, der opstår på grund af træningens vævspåvirkning. En pose is eller ærter (den kan genbruges) lægges ind i et eller to lag viskestykke og placeres på det irriterede område i 20 min. (læs iøvrigt artiklen om akutte skader fra d. 25/5).

Betændelsesdæmpende medicin kan kortvarigt benyttes (kontakt din læge).

Optræning af musklerne under foden være relevant. Dette kan gøres ved at krølle en avis sammen med tæerne eller samle blyanter op fra gulvet med fødderne.

Lette udspændingsøvelser kan anbefales. Bøj samtidig ankel og tæer op mod knæet, så du mærker et stræk under foden.

Tidshorisonten for denne skade lang. Da senebåndet belastes når vi går, er det begrænset, hvor meget det er muligt at aflaste det og da senevæv er lang tid om at hele op,. Alene af den grund er det vigtigt at få behandlet skaden på et tidligt stadig, hvorfor man ikke bør ignorere ovennævnte symptomer.