fortsæt til indholdet

Skoindlæg

I klinikken kan du få speciallavede fodindlæg, der opbygges og formes efter dine individuelle behov for korrektion af fodens bevægelser under løb eller anden sport.

Korrektionerne tager højde for selv små, men uhensigtsmæssige fejlstillinger og bevægeudslag, som langsomt kan være med til at opbygge en overbelastningsskade. Alle dele af foden kan korrigeres for optimering af bevægemønstret - både svang, hælparti og forfod.

Fodkorrektion

Fremstilling af denne type indlæg sker på baggrund af en detajleret undersøgelse af foden og dens påvirkning op gennem resten af kroppen.

Kasse Link Til Behandling Groen2

Sålmaterialerne

For at tilgodese de forskellige fodtyper og belastningsforhold anvender klinikken 4 sålmaterialer med forskellig hårdhedsgrad. Derfor kan den optimale løsning findes, uanset om du er begyndermotionisten, der med platfod og markant overpronation har brug for markant støtte, eller konkurrenceløberen, der blot skal have en let guidening af foden i konkurrence- eller natural running skoen.

Ud over den fysioterapeutiske undersøgelse kan også foretages en detaljeret måling af trykfordelingen over hele foden, mens du løber. Belastningsmønstret er forskelligt ved gang og løb, hvorfor det er vigtigt, at målingen foretages under løberens specifikke belastningsforhold.

Sådan laves indlægget:

  Indlaegssaaler Foto 3

Detaljeret undersøgelse af fodtype og funktion er helt centralt i vurderingen af, hvordan specialindlægget skal opbygges. Undersøgelsen kan suppleres med kraftmåling af fodens trykfordeling med løbesko og under løb. Her anvendes Medilogic systemet.

 

  Indlaegssaaler Foto 5

Indlægssålen er skåret til. Sålen varmes op, hvorefter den vil forme sig præcist efter løberens fod. Denne teknik tager bl.a. højde for forskel på højre/venstre fod.

 

  Indlaegssaaler Foto 1

 Efter opvarmning foretages den nødvendige special korrektion med kiler og understøttende puder. Fodens funktion testes løbende ved de enkelte korrektioner.

 

  Indlaegssaaler Foto 2

En affladet tværbue ved forfoden kan understøttes med en blød pude under mellemfodsknoglerne. Indlægget er nu færdig til den endelige test.