fortsæt til indholdet

Video - fodposition

 Loebestil2 Frise Til Site

Videooptagelse af løbestilen giver mulighed for at analysere biomekaniske forhold og dysfunktioner i detaljer. Det meget monotone bevægemøster under løb bevirker, at selv små afvigelser i de biomekaniske forhold kan disponere for overbelastningsskader fødder og ben.Optagelserne foregår med high-speed kamera med 100 billeder/sek., og afspilles i slowmotion.

Vil du se sammenhængende løbestilsanalyse med tolkning af optagelser og problemstilling - klik her

Her kan du se filmklip samt beskrivelser på forskellige typer løbestil:

 

Neutral løbestil:

Landingsfasen sker på ydersiden af af hælpartiet med bagfoden i let vinkling udad (supineret position). Herefter ses en jævnt glidende vrikkebevægelse indad på foden (pronation). Fra midten af standfasen rettes bagfoden op igen, så hælpartiet står helt parallelt med underbenet i afsættet.

 

 

 

Supinations løbestil:

Landing markant på ydersiden af foden. Herefter sker en let indadvinkling af foden sv.t. en neutral bagfodsposition. Indadvinklingen er nedsat på højre fod, og ret hurtigt føres foden tilbage på ydre fodrand. Forløbet på højre fod viser en supineret løbestil.

 

  

 Overpronation:

Løbestil præget af markant og længerevarende vinkling indad på foden. Landingsfasen sker på ydersiden af foden, hvorefter foden hurtigt føres ind i en kraftig indadvinkling. Læg især mærke til venstre fod, hvor pronationen forstærkes yderligere i midterste og sene del af standfasen. Et sådant forløb ses typisk ved forfodspronation, hvor forfoden er torkveret ift. bagfoden. Special skoindlæg, der korrigerer for dette forhold vil være relevant.

 

 

 

Midtfodslanding

Klassisk måde at lande på ved "natural running". Landing på midtfodens ydersiden, hvorefter foden har et lille hurtigt vrik indad sv.t. normal pronation ved landing. Skridtfrekvensen er høj og et markant hælløft i første del af benets svingfase før selve fremføringen af benet.

 

 Kasse Loebestilsanalyse