fortsæt til indholdet

Video - løbeanalyse 2

Løbestilsanalyse af løber med overpronation. Se optagelser af udvalgte projektioner fra løbestilsanalysen.

Løberen er ikke plaget af skader, men har et ønske om at blive screenet for skade-disponerende biomekaniske forhold. Løberen benytter lette sko uden stabiliserende kiler.

Først vises hele løbestilsoptagelsen, og nedenfor beskrives hver del-optagelse.

 

                                         

 

 

        Dias1

a) Barfodet ses et udtalt vrik indad på foden på begge fødder. En markant overpronation. Løberen er tenderende til platfodet. Overpronationen ses både i hælpartiet samt i forfoden.

b) Platfod ses ofte ikke som kraftig pronation med sko på. I dette tilfælde er der meget udtalt overpronation i både hælparti og forfod. Meget tyder derfor på, at overpronationen relaterer sig til  øget bevægeudslag i bagfodsleddene samt til pronationsstilling i forfoden, da pronationsudslaget fortsætter langt ind i standfasen.

c) Knæene opretholder overraskende god neutral position ift. den kraftige overpronation i fødderne. Så ingen anmærkninger her !

d) Ved optagelse af bækken og lændepartiet analyseres løberens evne til at opretholde bækkenstabilitet under de kraftige og højrepetitive belastninger som hver landing medfører. Her ses et let øget fald i bækkenniveauet, som dog er symmetrisk og indenfor normalområdet.

 

          Dias2

 

 e) Helkropsprojektion giver et oversigtsbillede af mulige ledkædesammenhænge. Den udtalte overpronation i fødderne synes ikke at påvirke kroppens øvrige regioner, da især knæene opretholder god stabilitet. Det lettere dyk i bækkenpartiet vurderes ikke at være en funktion af overpronationen, men skal snarere tilskrives nedsat muskelstyrke af hoftens udadførere samt ikke mindst den noget lange skridtlængde og tydelige hællanding, der kan øge kraftbelastningen i landingsfasen (ground reaction force).

f) Lænde (eller core) stabiliteten analyseres fra siden. Rygsøjlen og nederste del af kropskernen holdes stabil i både landingsfasen og når benet føres helt bagud. God "core" stabilitet på for- og bagside.

g) Udtalt hællanding. Samtidig ses let forøget knæbøjning i første del af standfasen. Løbestilen her indikerer, at knæet tager en stor del af stødabsorbtionen.

h) Helkrop optagelsen fra siden viser, at en stor del af belastningen i landingsfasen oplagres i både knæ og hofte.

 

Opsummering:

Mest betydende fund i løbestilen er den kraftige overpronation på begge fødder. Ud over dette bør fokus være på den belastning af knæ og hofte, der i dette tilfælde er en følge af den udtalte hællanding, hvor foden sættes i underlaget et godt stykke foran kroppens tyngdepunkt. Placeringen af fodens nedslagspunkt giver en forstærket opbremsning af kroppens fremføring og dermed øget stødbelastning (ground reaction force).

 

Behandlingstiltag:

  • Fodstabiliserende øvelser mhp. øget muskelkontrol mod ukontrolleret overpronation.
  • Da forfoden udfører markant pronation, bør specialindlæg overvejes med korrigerende kile ved storetåen.
  • Opstår gener som eks. skinnebensbetændelse, diffuse knæsmerter, achillessenebetændelse eller svangsenebetændelse, bør man overveje mere bevægelseskontrollerende sko istedet for meget fleksible natural running sko.
  • Løbestilen kan der med fordel ændres gradvist, fra udtalt hællanding og kraftig oplagring af energi i knæ og hofte til en løbestil med fodisæt tættere på kroppens tyngdelinie, lidt kortere skridtlængde samtidig med lidt øget skridtfrekvens.

 

 Kasse Link Til Behandling Groen2