Beskrivelse:

Lægmusklerne består af en øvre, helt overfladisk beliggende todelt muskel (gastrocnemius) og nedenunder denne en fladere og bredere lægmuskel (soleus). I landingsfasen sørger musklerne for at holde kroppen opret, og i fodafsættet benyttes især den ydre lægmuskel, gastrocnemius, til at strække ankelleddet og give et kraftfuldt afsæt, når kroppen skal føres fremad.

Symptomer.

Hos løbere vil en skade i lægmusklen typisk udvikle sig over tid som en overbelastningsskade. I starten som let ømhed og opspændt muskel når du starter med at løbe samt efter løb. Får skaden lov til at udvikle sig, vil der være konstant ømhed under løb. Nogle timer efter løb vil generne forværres og musklen gøre ondt ved antrit til løb og samtidig føles meget opspændt.

Hos løbere vil skader i lægmusklerne stort set altid udvikle sig som en overbelastningsskade. Skader i læggen kan dog også opstå akut med pludselig indsættende smerte. Den akutte skade vil typisk opstå ved én enkeltstående meget kraftig belastning af musklen, eksempelvis ved spring, sprint eller voldsom acceleration. Her vil bindevævet omkring enkelte muskelfibre blive beskadiget. Deciderede overrivninger af større muskelfiberbundter (fibersprængninger) ses kun sjældent hos løbere. Fiberforstrækninger og fibersprængninger kan være meget lang tid om at hele fuldt op.

Årsager:

Løbetræning med kraftfulde accelerationer, sprint, hop eller kortere intensiv interval løb, kan overbelaste især gastrocnemius musklen. Pludselig øgning af løbetræning, der belaster musklen.

Kan forveksles med:

• Hasemuskel overbelastning
• Bakers cyste
• skinnebensbetændelse
• Blodprop i benet (hævelse, varme, og dyb central smerte i læggen)

Behandling:

• Løbeaktiviteter med stor belastning af læggene bør helt undgås. Eksempelvis kort intensiv intervaltræning, sprint og kraftige accelerationer, spring- og trappetræning.
• Reducer træningsmængde afhængig af skadens omfang.
• Styrkeøvelser for lægmusklerne. Hælhævninger bør udføres på både strakt og bøjet knæ, hvis man ikke nøjagtigt kan lokalisere, hvilken muskel der er skadet.
• Det er vigtigt, at belastningen af styrkeøvelserne er gradvist tiltagende. Det sikrer, at muskulaturen bygges op i stedet for at skaden vedligeholdes eller bliver nedbrudt yderligere.
• Ud over træningsdelen kan andre fysioterapeutiske behandlingstiltag benyttes, f.eks. massage og ultralyd.
• Kompressionsstrømper ved løbetræning kan begrænse de lette ryk i lægmusklerne, som sker i landingsfasen.