I løbekredse har det altid været diskuteret, hvilken måde, der er den rigtige at løbe på. Bør man lande på midtfoden eller forfoden istedet for hællanding? Er den ene måde at løbe på mere skånsom for kroppen, og kan man den vej nedsætte risikoen for skader?

Søger man i videnskabelige artikler, er svarene mildest talt ikke entydige. Nogle artikler argumenterer for forfodsløb, fordi støddet op gennem kroppen ikke er så kraftigt som ved hællanding, og at man derfor er mindre udsat for flere klassiske løbeskader. Andre artikler konkluderer modsat, at selvom stødbelastningen har et andet forløb ved hællanding med et mere brat stød i landingsfasen (impact peak), er der intet, der tyder på, at man får flere skader ved hællanding i forhold til midtfods- og forfodslanding.

Da belastningen af fod og underben ikke er helt den samme, er det også forskellige strukturer, der i særlig grad belastes. Derfor ser man en øget tendens til overbelastningsskader i achillessene og svangsene samt træthedsbrud i foden ved forfodsløb, mens skinnebensbetændelse, diffuse forreste knæsmerter og træthedsbrud i underbenet er meget hyppige blandt hællandere.

Så  . . .  skal man ændre løbestil, når man bliver skadet? Det er der desværre heller ikke så enkelt et svar på! Ændringer i løbestil ændrer som sagt belastningen, og gør man det pludseligt, er der stor risiko for at flytte belastningen fra een skade til en anden. Man bør derfor se mere detaljeret på mange elementer i løbestilen og sammenholde det med skadehistorikken for at vurdere, hvilke ændringer, der er nødvendige - og om man i det hele taget skal ændre noget ved løbestilen.