Mange ledbånd holder denne hvælvede konstruktion på plads. Årelang stor belastning af foden ved høj løbemængde, genetisk disposition samt forskellige biomekaniske forhold vil over tid lægge så stor belastning på de ledbånd, der holder fodbuen oppe, at de forlænges og den tværgående fodbue i forfoden afflades. Den affladede tværbue bevirker en langt større belastning af ledhovederne på 2. – 4. mellemfodsknogle end normalt og særligt i afsætsfasen, og overbelaste både ledhoveder og ledbånd. De tynde nervegrene, der løber mellem knoglerne og ud til tæerne, kan også blive irriterede - enten ved et direkte tryk eller som følge af den hævelse, der følger med irritation af led og ledbånd.

Den hårde hud der dannes på fodens belastningspunkter, kan blive så tyk, at den giver et smertefuldt tryk på foden. Ved platfod vil der ofte dannes hård hud midt på forfoden og øge tryk og belastning der. 

Forfodsplatfod ser typisk sådan ud:

• Forfoden er meget bred.
• De midterste mellemfodsknogler ser ud til at være trykket mere ned i underlaget end 1. og 5. mellemfodsknogle
• Det ser ud som om, der er stor afstand mellem knoglerne.
• Hård hud dannelse under midten af forfoden (ved 2. og 3. tåen).

Symptomer.

• Smerter i forfoden - typisk ved 2. og 3. tå. Smerter under løb, og efterfølgende tiltagende gener end før løbeturen.
• Generne er som regel lokaliseret under forfoden, men kan også fornemmes som smerter på fodryggen ved forfoden. Det føles ofte som skarpe smerter i knoglerne, som om man går ubeskyttet direkte på knoglerne.
• Irritation af nervegrenene ud til tæerne mærkes som udstrålende smerter i tæerne, typisk på siderne af to tilstødende tæer. Test for irritation af nervegrenene ved at holde rundt om forfoden og presse den sammen. Forværrer det de udstrålende smerter, er testen positiv og skyldes højst sandsynlig irritation af nervegrenene.

Årsager:

• En hypermobil fod med affladet fodbue, overpronation eller direkte platfod har ofte også øget smidighed i forfodens ledbånd, og dermed forfodsplatfod. Den kraftige svangsene, som er en vigtig struktur for at opretholde fodbuen, har ofte også øget smidighed hos folk med denne fodtype. Svangsenen er en vigtig stabilisator for fodens hvælvede opbygning.
• Har din fod en meget høj fodbue, vil mellemfodsknoglerne stå meget stejlt vinklet. I afsætsfasen kan det sætte ekstra belastning på ledhovederne på de midterste mellemfodsknogler.
• Løb på meget ujævnt og stenet underlag kan give spidse, hårde tryk på den midterste del af forfoden i afsætsfasen.
• Pludselig ændring fra stabile træningssko til natural running sko med minimal såltykkelse i forfoden.

Kan forveksles med:

• Træthedsbrud i 2. mellemfodsknogle.
• Ligtorne som følge af forfodsplatfod.

Behandling:

• Foden skal understøttes med specialindlæg, der løfter forfodens tværbue. En blød dråbeformet skumforhøjning (pelotte) lægges ind under mellemfodsknoglerne – bag ved forfoden og ikke under det smertefulde sted. Lægges pelotten lige under forfoden, vil smerterne blive forværret.
• Undgå løb på meget ujævnt, stenet eller blødt underlag.
• Tapening, der samler forfoden (se tapeeksempel nedenfor)
• Styrkeøvelser for fodmusklerne (se øvelser nedenfor)
• Løber du meget lette og fleksible løbesko, bør du en overgang benytte mere stabile træningssko. Herefter gradvis tilbagevenden til fleksible sko.
• Har ingen af disse tiltag effekt, vil det være relevant at opsøge speciallæge med henblik på vurdering af steroid injektion.