Hoftens udadførere (m. gluteus medius og minimus)

Beskrivelse:

Under løb (og gang for den sags skyld) skal musklerne på ydersiden af hoften (m. gluteus medius og minimus) stabilisere bækkenet, så det holdes i nogenlunde vandret position og ikke hælder ned i modsatte side. Det stiller store krav til musklerne. Belastningen op gennem kroppen ved fodkontakt er i sig selv minimum to gange kropsvægten, og samtidig skal kraften i musklerne genereres meget hurtigt, da foden kun har kontakt med underlaget i 0,2-0,3 sekunder.
Kombinationen af høj træningsmængde, højintensive træningspas samt ikke mindst pludselig øgning af belastningsmængden er den primære årsag til overbelastning af musklerne.


Symptomer:

Smerter på siden af hoftekammen eller i musklen mellem hoftekam og lårbenets knoglefremspring på ydersiden af hoften. I starten lette gener under sidste del af løbetræningen og dagen efter træning – typisk når man står op om morgenen eller efter længere tids siddende. Længere henne i skadeforløbet vil der være gener under det meste af løbetræningen og ved dagligdags aktiviteter som for eksempel trappegang. Er skaden lokaliseret til musklens senede udspring oppe ved hoftekammen, er skadestedet typisk let at lokalisere. Sværere er det, hvis skaden er omkring muskel-seneovergangen inde bag den store baldemuskel.

De to nævnte muskler (m. gluteus medius og minimus) har stort set samme funktion. Skal man trykke meget dybt ind i muskulaturen for at finde det smertefulde skadested, vil det typisk være i m. glut. minimus, da den ligger inde bag m. glut medius.

 

Årsager:

Som ved stort set alle overbelastningsskader er den primære årsag også her stor træningsmængde. Det ses især ved pludselig øgning af løbemængde og løbeintensitet, hvor muskel-sene vævet ikke kan nå at tilpasse sig den øgede belastningsgrad. Derfor ses skaden typisk nogle uger efter stigning i mængdetræning eller for hurtig indfasning af særlig belastende træningsformer som eksempelvis hård intervaltræning og løb i stærkt kuperet terræn.

Biomekaniske forhold kan tænkes at have en vis indflydelse på udviklingen af overbelastningen. Vær især opmærksom på indadvinkling af ankel og knæ, der som en ledkædereaktion vil medføre et mere indadvinklet lårben med en øget hoftevinkel til følge. Den øgede vinkling i hoften vil stille større krav til muskelkraft, hvis bækkenet skal holdes stabilt. Se figur nedenfor.

 

Kan forveksles med:

  • Piriformis syndrom
  • Nerveafklemning i lænderyggen
  • Låsning i bækkenringens bageste led (sacroiliaca leddet)

 

Behandling:

  • Styrke hoftens udadførere
  • Sikre mod kraftig overpronation
  • Tapening for øget aktivitet i m. gluteus medius.
  • Reducere særlig belastende træningsformer (interval løbespring og meget kuperet terræn)


Kraftpåvirkninger i udadførerne

Under løb vil vi placere foden under kroppens tyngdelinie (gule streg), så kroppen er i balance og vi undgår at vælte. Standbenets linie op til hoften (grøn streg) vil på den måde blive placeret sideværts i forhold til tyngdelinien, og det meste af kropsvægten vil presse bækkenet nedad i modsatte side af standbenet (røde kurvede streg). For at opretholde en god stabilitet i bækkenet – og dermed i hele kroppen – skal musklerne på ydersiden af hoften holde igen på bækkenet, så bækkenet ikke falder ned i modsatte side.