Beskrivelse:
Omkring siderne af knæskallen ligger båndformede elastiske bindevævsfolder. Ledkapselfolden følger knæskallen, når knæet bøjes og strækkes, og kan under denne bevægelse blive udsat for friktion eller afklemning mellem knæskallen og lårbensknoglen.
Symptomer:
Det er især ledkapselfolden langs indersiden af knæskallen, der bliver irriteret. Smerterne vil typisk følge det let kurvede forløb, folden har langs knæskallens kant. Generne vil som regel være irritation og lettere smerte ved bøj og stræk af knæet, når der er vægtbelastning på knæet. Det vil typisk være ved løb eller gentagne hop. Ledkapselfolden kan dog også komme i klemme og sætte sig fast, så knæet føles fastlåst. Af og til kan der være en knitrende følelse langs kanten af knæskallen, og der er ofte smerter, når man gnider man frem og tilbage over området.
Årsager:
Pludselige, voldsomme vrid i knæet kan afklemme ledkapselfolden. Derfor bør man sikre god muskelstabilitet og bevægekontrol i knæet. Løshed i knæet efter tidligere større knætraumer kan tænkes at øge risikoen for afklemning.
Langvarig friktionsbelastning eller for hurtig øgning af aktiviteter som eksempelvis løb og brystsvømning kan udløse irritationen. Sideværts sporing af knæskallen i kombination med nedsat styrke af inderste del af den firhovede knæstrækker samt nedsat knæstabilitet kan øge friktionen af senestrøget.
Ledkapselfolden har forbindelser til indersidedelen af den firhovede knæstrækker (vastus medialis). Er denne muskeldel svag, vil ledkapselfolden gnide mere henover lårbenesknoglens fremspring.
Kan forveksles med:
Behandling:
Øvelser:
Sundsport | CVR: 20858036