Meniskerne er plastiske, og kan forskydes let frem og tilbage i ledspalten, så de kan tilpasse sig ledfladerne i knæets forskellige positioner. Skade på menisken er ofte forbundet med voldsomme knætraumer, hvor udøveren må stoppe aktiviteten på grund af voldsomme smerter. Længerevarende, lettere irritation af menisken kan dog også forekomme. Meniskirritation ses derfor også af og til hos løbere. Ultralydsscanning for korrekt diagnosticering er centralt også ved denne skade.

Symptomer.

Smerter inde i knæet, typisk på inderside delen af knæet. I starten optræder smerterne i sidste del af løbeturen. I dagligdagen kan der være diffuse knæsmerter ved belastning, især ved dybe knæbøjninger og kraftige rotationer i knæet. Meniskgener kan også mærkes i bageste del af knæet. Der kan også være en følelse af hævelse i knæhasen. Har du følelse af, at dit knæ låser, så du ikke kan strække det efter en bøjning, eller låser knæet decideret, er der tale om en større meniskskade, og du bør kontakte egen læge. Dette gælder også generel hævelse af knæet.

Årsager:

• Menisken ligger som ringe i knæleddet mellem det meget afrundede lårben og skinnebenets flade plateau. Ved kraftige rotationer i knæet med samtidig stor kompression af menisken, sættes der stor friktion på menisken.
• Langvarig friktion af menisken kan også give irritation og let beskadigelse, selvom det enkelte kraftmoment ikke er stort.
• Knæstilling præget af indadvinkling og øget rotation kan forstærke friktionen af meniskerne.
• Dybe knæbøjninger kan provokere stresset på meniskerne. Vær opmærksom på dette, hvis du starter skadeforebyggende knæøvelser. Meget dybe knæbøjninger bør generelt undgås.
• Udtalt overpronation løbestil øger friktion og belastning af led og menisker.

Kan forveksles med:

• Inderside ledbånd
• Springerknæ
• Fedtlegeme irritation
• Slidgigt
• Bruskirritation
• Pes anserinus

Behandling:

• Er meniskskaden opstået akut ved et kraftigt vrid i knæet, er der smerter ved løb, trappegang og evt. almindelig gang, skal akut skadebehandling iværksættes med det samme. Opsøg fysioterapeut eller læge for videre behandling. Man bør starte med lettere bevægeøvelser og lettere knæstabiliserende øvelser så hurtigt som muligt. Efter den første akutte fase skal fokus være rette på genoptræning med mobiliserende og stabiliserende øvelser
• Stabiliserende øvelser for knæet, der skal modvirke ukontrollerede vrid i knæet.
• Undgå kraftfulde rotationer af knæet. Det kan eks. være vrid rundt om en trappeafsats ved trappegang, af- og påstigning på cykel etc.
• Tapening, der skal øge sansningen omkring knæet, så vrid i knæet undgås. Overvej også korrigerende tapening af foden samt tape, der stimulering af relevante hoftestabiliserende muskelgrupper.