Selvom meniskskader – især på yderside menisken – er forbundet med voldsomme knætraumer, kan vedvarende belastninger af menisken kan dog også forekomme. Blandt løbere vil meniskirritation på baggrund af generel overbelastning og ikke som akut traume, stort set altid være af inderside menisken, men kan i sjældne tilfælde også forekomme på yderside menisken. Ultralydsscanning for korrekt diagnosticering er centralt også ved denne skade, da der typisk er tale om en anden skade end yderside menisken.
Symptomer.
Smerter på ydersiden af knæet, enten ret yderligt lokaliseret eller mere centralt inde i knæet. Derfor kan skade meget let forveksles med det almindelige løberknæ (som er en irritation af senespejlet på ydersiden af knæet). Smerterne fra yderside menisken er typisk mere distinkt lokaliseret i modsætning til inderside menisken, hvor generne ofte er mere diffuse. Smerter optræder ofte ved dybe knæbøjninger og kraftige rotationer i knæet. Meniskgener kan også mærkes i bageste del af knæet, ligesom man kan have en følelse af hævelse i knæhasen.
Føles det, som om dit knæ låser sig fast, og du ikke kan strække det efter en bøjning, og er der hævelse af hele knæet, kan der være tale om en større meniskskade. Kontakt egen læge.
Årsager:
- Kraftige rotationer i knæet med samtidig stor kompression af menisken.
- Langvarig friktion af menisken kan også give irritation og let beskadigelse, selvom det enkelte kraftmoment ikke er stort. Ses dog meget sjældent ved yderside menisk
- Knæ præget af enten a) markant indadvinkling og øget indadrotation eller b) markant udadvinkling kan forstærke friktionen af meniskerne.
- Udtalt supineret løbestil eller overpronation øger friktion og belastning af ledkamrene.
- Dybe knæbøjninger kan provokere stresset på meniskerne. Vær opmærksom på dette, hvis du starter skadeforebyggende knæøvelser. Meget dybe knæbøjninger bør generelt undgås.
Kan forveksles med:
- yderside ledbånd
- løberknæknæ
- Fedtlegeme irritation
- Slidgigt
- Bruskirritation
- Overbelastning af yderside hasemuskler.
Behandling:
- Er meniskskaden opstået akut ved et kraftigt vrid i knæet, er der smerter ved løb, trappegang og evt. almindelig gang, skal akut skadebehandling iværksættes med det samme. Opsøg fysioterapeut eller læge for videre behandling. Man bør starte med lettere bevægeøvelser og lettere knæstabiliserende øvelser så hurtigt som muligt. Efter den første akutte fase skal fokus være rette på genoptræning med mobiliserende og stabiliserende øvelser.
- Alle former for dybe knæbøjninger bør undgås.
- Stabiliserende øvelser for knæet, der skal modvirke ukontrollerede vrid i knæet. Find inspiration til knæøvelser her.
- Undgå kraftfulde rotationer af knæet. Det kan eks. være vrid rundt om en trappeafsats ved trappegang, af- og påstigning på cykel etc.
- Tapening, der skal øge sansningen omkring knæet, så vrid i knæet undgås. Tape, der korrigerer for fodposition skal også tages med i overvejelserne.
