Hoftens dybe udadrotatorer (piriformissyndrom)

Beskrivelse:

Baldemusklerne er opbygget i flere lag. Det dybe muskellag består af flere mindre muskler, som udspringer vifteformet fra korsben og bækken, og hæfter sig omkring bagsiden af lårbenets hoftefremspring. Musklernes primære funktion er udadrotation i hofteleddet, men udgør samtidig også en del af stabiliseringen i hofte og lår under løb.

Alle disse muskler kan blive overbelastet, men det er især den centralt placerede muskel - piriformis - som let bliver meget opspændt, og løbere oplever gener fra.


Ved underkanten af musklen løber kroppens største nervestamme – isciasnerven - som står for nerveforsyning til baglåret samt hele underbenet og foden. Er piriformismusklen konstant opspændt og fortykket kan den klemme og irritere isciasnerven. 

 

Symptomer og årsager:

Piriformis syndrom gener starter typisk med en let overbelastningstilstand i piriformismusklen. Musklen føles mere eller mindre konstant opspændt, særligt om aftenen og morgenen efter løbetræning. Ved igangsætning efter længere tids siddende, f.eks. kontorarbejde eller bilkørsel, kan muskelopspændingen mærkes tydeligt. Der er ømhed, når man trykker dybt ned i balden, og musklen mærkes opspændt og strenget.

Triggerpunkter er særligt irritable små punkter i muskulaturen, som kan opstå ved en længerevarende overbelastningstilstand. Det gør ondt, når man trykker på disse punkter, og smerterne vil ofte stråle ud til ydersiden af hoften og ned i baglåret. I sværere tilfælde kan der være mere eller mindre konstante smerter fra triggerpunkterne.

Tryk på isciasnerven vil også give smerter i balden, men smerterne vil også stråle ned i låret og/eller underbenet. Udstrækning af de dybe baldemuskler kan øge presset ind på isciasnerven og fremkalde de udstrålende smerter. 

Det er derfor vigtigt at få uddifferentieret årsagerne til baldegenerne, da de kræver forskellig behandling. En fysioterapeut vil undersøge for de forskellige tilstande med specifikke diagnostiske tests.

 

Kan forveksles med:

  • Overbelastning i baglårsmusklerne / hasemuskulaturen
  • Diskusprolaps
  • Triggerpunkter i ydre baldemuskler
  • Hofteledsproblematikker, som eksempelvis slidgigt og læsion af hoftens ledlæbe

 

Behandling:  

  • Ved overbelastningsskade i piriformis musklen bør man nedsætte løbemængden og holde pause fra særligt belastende træningsformer som hård intervaltræning og meget lange løbeture. Styrketræning af alle balde- og hoftemuskler er vigtigt, da eventuel nedsat styrke i de overfladiske baldemuskler og hoftemuskler vil lægge større belastning over på de øvrige dybe, stabiliserende baldemuskler, især piriformis. Da musklen typisk står meget opspændt kan man med fordel lave udstrækningsøvelser for baldemusklerne - gerne før træning, da det kan nedsætte følelsen af stramhed i musklen under løbeturen. Udspændende massage på tværs af musklens længderetning kan ligeledes dæmpe spændingsgraden i musklen. 
  • Triggerpunkter i piriformismusklen optræder ofte som en følge af generel overbelastning i muskulaturen. Derfor skal man ikke kun behandle triggerpunkterne, men hele musklen og eventuelle årsagssammenhænge som nævnt ovenfor.
  • Tryk-massage på triggerpunkterne er ofte effektivt. Graden af trykket skal være så stort, at der er let smerte eller symptomerne begynder at stråle ud i balden eller ned i benet. Smerterne skal mindskes indenfor 10 sekunders pres. Forværres smerterne under de 10-15 sekunders varighed, er trykket for stort. Hold en kort pause på ca. fem sekunder og gentag seancen nogle gange.
  • Lette strækøvelser flere gange i løbet af dagen kan reducere generne noget. 
  • Er årsagen irritation af isciasnerven som følge af afklemning mod piriformis, vil massage og udstrækningsøvelser for piriformis og øvrige dybe baldemuskler være primære behandlingstiltag. Man kan dog let komme til at irritere nervestammen i forsøget på at massere musklen mere smidig og smertedæmpe triggerpunkterne. Bliv vejledt af en fysioterapeut for korrekt dosering af intensitet og varighed.

 

Der skal gerne være effekt af behandlingen efter nogle uger – selvfølgelig forudsat relevant træningsreduktion! Er der mod forventning ingen effekt, bør man opsøge behandler, da der kan være flere andre årsager til især de udstrålende smerter. Begyndende discusprolaps skal man være særlig opmærksom på.