Pronationsbevægelsen

Pronationsbevægelsen i kombination med fodens hvælvede, fjedrende konstruktion har stor betydning for støddæmpningen. Mange har fået det indtryk, at pronation er noget negativt. Men tværtimod er denne vrikkebevægelse indad på foden af vital betydning for støddæmpningen, da den er med til at forlænge kollisionstiden ved landing. Ud over at knogler og ledbånd er med til at begrænse pronationen, er enkelte af underbenets muskler ligeledes med til at nedbremse bevægelsen. Musklerne arbejder imod en forlængelse. Desværre skal der kun en meget lille ændring til i pronationsudslaget (enten for lille eller for stor), før støddæmpningen aftager markant. Af den grund er en dysfunktion i pronationsbevægelsen en af de hyppigste årsager til nedsat støddæmpning.

På figuren ses fodknoglernes bevægelse, når kropsvægten lægges på foden. hælbensknoglen vinkles indad, og de øvrige knogler i bagfoden presses nedad og indad. Da bagfodens led har en kardan-lignende opbygning medfører vinglingen indad en indadrotation af underbenet. Denne rotation forplanter sig op til knæet, som udsættes for et rotationsvrid. Følger man kroppens ledkæde videre opad, vil indadrotationen i knæet provokere til en indadrotation af lårbenet og hofteleddet.

Pronationskarakteristika:

Pronation er ikke bare pronation ! Som tidligere nævnt udgør fodens pronationsbevægelse en vigtig støddæmper under løb. Da selve standfase tiden under løb er på få tiendedele af et sekund, skal den fjedrende og jævne vrikkebevægelse indad på foden - selve pronationsbevægelsen - foregå kontrolleret på få milisekunder. Dette stiller store krav til både muskelarbejde og fodens øvrige støttende strukturer (ledbånd, sener og knogleopbygningen).

Figuren viser forskellige typer pronation under standfasen.

KF - kontaktfase,   MS - midtstand,   HL - hælløft,   AF - afsæt

1: (Fuld optrukket sort linie) Optimal pronationsbevægelse. Ved hællanding er foden i en let udadvinklet position (supination). I første del af standfasen sker en jævn vinkling indad (pronationen) på ca. 5-8 grader. Fra Midtstandfasen holder foden sin indadvinkling, hvorefter foden vinkles tilbage i en udadvinklet position under afsætsforløbet. Denne re-supination sikret en stabil fodstruktur, som er vigtigt i det kraftbetonede fodafsæt.

2: (blå stiblet linie) For hurtig pronation. Selvom pronationsvinklingen ikke afviger meget fra den optimale pronation, vil det hurtige fald ind i max. pronationen nedsætte støddæmpningen. Re-supinationen foregår fint kontrolleret

3: (grøn prikket linie) Den klassiske overpronation. Foden er allerede i en let pronation ved kontaktfasen, og pronationen fortsætter et stykke inde i selve midtstandfasen. Den forøgede samt forlængede pronationstid forhindrer foden i at resupinere tilstrækkeligt for optimal stabilitet i afsættet.

4: (rød stiblet linie) Forfodspronation. Her ses en kombination af landing i proneret stilling, hvor personen falder ind i en markant overpronation. Overrpronationen opretholdes et langt stykke inde i afsætsfasen pga. pronation også i forfoden. Denne type pronation kræver som reget speciallavede indlæg, der korrigerer for forfodspronationen.