Symptomer:

• Ømhed eller smerte indenfor et meget afgrænset område – primært lige neden for knæskalspidsen, men også omkring den øvre kant af knæskallen.
• Symptomerne optræder især ved kraftfuld belastning, især ved spring og dybe knæbøjninger med høj vægtbelastning.
• Løb i meget bakket terræn - og i alvorligere tilfælde også almindelig trappegang - kan udløse symptomerne.

Årsager:

• Belastning af senen er helt dominerende årsag for udvikling af springerknæ.
• Biomekaniske forhold har kun mindre betydning skaden.
• Hård intervaltræning, løb i bakket terræn eller eksplosiv prægede træningsformer (løbespring, hop, accelerationer, sprint o.lign.) er særlig disponerende.
• Hurtig opstart på anden kraftig knæbelastende sportsaktivitet (f.eks. tennis, volleyball eller fodbold) kan udløse springerknæ gener.

Kan forveksles med:

• Diffuse forreste knæsmerter
• Fedtlegeme irritation
• Slimsæk irritation
• Ledkapselfold (plica medialis)

Skaden kan let forveksles med især fedtlegeme og slimsæk irritation. Ultralydsscanning er et meget sikkert og vigtigt undersøgelsesredskab, når rigtig diagnose skal stilles, da behandlingen er forskellig ved de enkelte diagnoser. Se ultralydsscanning af springerknæ her.

Behandling:

• Reducer den samlede belastning af knæskal senen. Primært ved de aktiviteter, der giver gener:
• Løbetræning bør som start reduceres med 50%, afhængig af skadegraden.
• Løb i bakket terræn skal undgås.
• Trappegang uden at springe hvert andet trin over.
• Undgå knæbelastninger i dyb knæbøjning.
• Cykling i let gear.
• Styrketræning over en flere måneder lang periode med gradvis stigende belastning er den mest effektive behandling af springerknæ (se nedenfor).
• Alternativ, mindre knæbelastende træning end løb skal holde konditionsniveauet oppe samt vedligeholde den generelle styrke og udholdenhed. Svømning, cykling, crosstrainer, thoraxtrainer, aquajogging er effektive alternativer.
• Tapening der aflaster knæskallen, kan benyttes.

Styrketræningsprogram for springerknæ:

• Træn 3 gange om ugen. Der tages udgangspunkt i to øvelser dyb knæbøjning (squat) og benpres i maskine (se program nedenfor). Repetitioner og belastningsgrad øges gradvist i genoptræningsperioden. Har du ikke mulighed for at træne i maskiner, kan du nøjes med squat samt en eller flere andre øvelser. Se under Knæøvelser.
• I uge 1-2 udføres øvelserne med 2 sæt á 15 gentagelser. Den sidste gentagelse skal være tung af udføre, men ikke tungere end at du kan fortsætte med at lave 4-5 ekstra gentagelser.
• Fra uge 3 udføres øvelserne med 3 sæt. Antal gentagelser reduceres herefter langsomt i takt med at belastningen øges.
• Belastningsgraden angives her i % af max belastning. 15 gentagelser med 100% belastning vil sige, at det er det antal gentagelser, du maksimalt kan udføre med en given vægtbelastning. Ved 15 gentagelser med 70% belastning, er vægtbelastningen lavere, så det vil være muligt for dig at udføre yderligere ca. 4-5 gentagelser ekstra.
• Det er vigtigt, at hver gentagelse udføres i langsomt tempo. 3 sek. i bøjningen og 3 sek. i strækket af knæet – i alt 6 sek. pr. repetition. Når du kommer op i større belastninger, kan det være svært at udføre squad i så langsomt et tempo og samtidig opretholde god stabilitet i lænden. Tempo bør afstemmes, så du ikke får skader i lænderyggen.
• Der må gerne være ømhed under udførelsen, men ikke forværring af gener efter træning.

Det viste program består af 2 øvelser. Føler du, at dit knæ kan klare mere belastning end det, der er skitseret her, kan du med fordel tilføje en ekstra øvelse. Det kan eksempelvis være ”lunges”, der er udfaldsskridt fremad.